Levering af fyringsolie
Det er vigtigt, at du er opmærksom på følgende, når vi skal levere fyringsolie til din adresse:
- Sørg for, at påfyldningsstudsen eller tanken er let tilgængelig, så chaufføren kan fylde olien uden problemer.
- Hvis det kræver en nøgle eller kode for adgang, skal du angive disse oplysninger under bemærkninger i din ordre.
- Indkørslen skal være mindst 4 meter høj og 3,5 meter bred.
- Fjern eventuelle grene over indkørslen, som kan beskadige tankvognen.
- Sikr, at tilkørselsforholdene er gode – ryd sne om vinteren og undgå blødt eller mudret underlag.
Står tanken i en bygning, bør du angive en ønsket leveringsdag i bemærkningerne, så du kan være hjemme til at give adgang. Alternativt kan du lægge en nøgle og beskrive dens placering i ordren.Hvad hvis jeg bestiller for meget olie?
Hos HK Olie betaler du kun for den mængde olie, der rent faktisk leveres. Hvis du fx bestiller 1.200 liter, men der kun er plads til 900 liter i din tank, faktureres du kun for de 900 liter. Bestillinger under 700 liter pålægges dog et mindre gebyr.
Vi tilbyder:
- Hurtig levering inden for fire hverdage
- Miljøvenlig fyringsolie med lavt svovlindhold
- Sæsonjusteret frostsikring
Hvis chaufføren ikke kan få adgang til din tank, kan vi desværre ikke levere olien. I sådanne tilfælde pålægges der et gebyr for forgæves kørsel, som vil fremgå af din faktura. For at få leveret olien, skal du derefter afgive en ny ordre via vores webshop.